Ungestøtte. BL §§113-116
Kurreholms ungestøtte tilbyder forskellige former for støtte til unge i
alderen 18 til 22 år som har behov for en særlig indsats i overgangen
fra anbringelse eller lignende støtte til en selvstændig tilværelse.
Formålet med Kurreholms ungestøtte er at understøtte den unges udvikling hen imod et selvstændigt og bæredygtigt voksenliv. Målet er, at den unge opnår de nødvendige personlige, sociale og praktiske færdigheder, der kræves for at kunne føre et hensigtsmæssigt selvstændigt liv samt håndtere voksenlivets udfordringer – uden behov for vedvarende ekstern støtte.
Indsatsen tilpasses individuelt og kan omfatte støtte til uddannelse, beskæftigelse, økonomistyring, netværksopbygning, sundhed og etablering af egen bolig. Derudover fokuserer vi på at styrke den unges selvforståelse, så vedkommende føler sig bedre rustet til at møde verden samt til at tage ansvar for eget liv.
Mange unge med behov for ungestøtte har oplevet ustabilitet i opvæksten eller har været anbragt. Dette kan gøre det svært at opbygge tillid og skabe stabile relationer. Kurreholms kontaktpersoner kan spille en vigtig rolle som en tryg og vedholdende støtte, der skaber kontinuitet i hverdagen og som hjælper den unge med at forankre selvstændighed.
Overgangen til voksenlivet kan virke overvældende – især uden et stærkt netværk. Derfor er det et vigtigt fokus i ungestøtten at hjælpe den unge med at skabe struktur, netværk, tage ansvar og finde vej i forhold til uddannelse, arbejde og personlig udvikling. Vi støtter også den unge i sit arbejde med eventuelle følelsesmæssige udfordringer – altid med fokus på guidning og anvisning af veje, så der ikke opstår et afhængighedsforhold mellem de unge og vores kontaktpersoner.
Indsatsen tilpasses til den unges specifikke behov og kan inkludere:
En stabil voksenrelation i en sårbar overgang
Praktisk vejledning i hverdagslivet
Uddannelses- og erhvervsvejledning
Vanskelige samtaler og følelsesmæssig understøttelse
Kurreholm Indsatser
Gammel Kurreholmvej 10
3330 Gørløse
Tlf: 6060 5871
Mail: mail@opkur.dk
CVR: 33044984