Familiebehandling. BL§32 stk. 1, nr. 5
Familiebehandling styrker og forbedrer familiens
dynamik og indbyrdes relationer, så den bedre kan håndtere
udfordringer samt opnå et sundt og velfungerende samliv med plads til alle familiemedlemmerne.
Alt afhængig af familiens specifikke udfordringer tilrettelægger vi indsatsen så den på bedst mulig vis understøtter familien med at styrke relationerne, forbedre kommunikationen og bearbejde konflikter. Metodisk ser vi familien som en helhed og vi tilgår denne helhed via de enkelte familiemedlemmers samspil. Derfor står inddragelse af alle familiens medlemmer centralt i indsatsen.
Kurreholm tilbyder også familiebehandling til de unges forældre eller værger, som bor på vores børne- og ungehjem. Dette enten i forbindelse med forestående hjemgivelser eller i situationer hvor det vurderes nødvendigt for at understøtte en god og stabil anbringelse.
Kurreholms familiebehandling arbejder målrettet på at styrke familiens sammenhængskraft ved at fokusere på kommunikation, relationer og ressourcer. Vi hjælper familien med at forbedre kommunikationen og løse konflikter på en konstruktiv måde, hvilket skaber et bedre grundlag for nærhed og forståelse mellem familiemedlemmerne.
Vi tilbyder støtte i at håndtere særlige udfordringer som lettere psykiatriske diagnoser, traumer, misbrug, sorg og skilsmisser og hjælper samtidig familien med at udvikle sunde vaner og strukturer, der fremmer trivsel og udvikling.
Gennem inddragelse af relevant netværk og ressourcer omkring familien, arbejder vi på at styrke den samlede kapacitet og sikre, at den positive udvikling forankres og bliver varig.
Indsatsen tilpasses til familiens specifikke behov og kan inkludere:
Samtaleterapi
Konflikthåndtering
Forældrerådgivning
Psykosocial støtte
Praktisk vejledning
Kurreholm Indsatser
Gammel Kurreholmvej 10
3330 Gørløse
Tlf: 6060 5871
Mail: mail@opkur.dk
CVR: 33044984