Kurreholm ligger i landlige omgivelser 1,5 km. væk fra den nærmeste by Gørløse, hvor der er adgang til offentlig transport. Kurreholms ledelse er bosiddende på matriklen og er derfor tilstede og synlig i dagligdagen.
Kurreholm (tidl. Opholdsstedet Kurreholm) er et børne- & ungehjem med 9 pladser godkendte i henhold til BL § 43, stk. 1, nr. 6, og stk. 3. Den ene plads er fleksibel med mulighed for at indskrive efter SEL § 107.
På Kurreholm er der rigeligt med plads til de unge – både inde og ude. Vores store have og drivhus giver os frisk frugt og grønt på bordet og vi har en dejlig bålplads, en boldbane, en eng samt en lille skov.
Foruden hovedhuset hvor de unges værelser, køkken, stor stue mm. er placeret, har Kurreholm også en længe som huser vores aktivitetsrum. Her kan de unge både spille billard og bordtennis såvel som de kan dyrke fitness. I længen har vi også et lydstudie samt et stort værksted hvor der er rige muligheder for forskellige hobby- og kreaaktiviteter. I værkstedet kan de unge udvikle deres håndværksmæssige færdigheder sammen med vores pedel.
I det daglige bruger vi lokalsamfundet aktivt. F.eks. benytter de unge lokale skoler, fritidsaktiviteter og praktiksteder o.l.
Vi har stor glæde af at rejse sammen både sommer og vinter, og vi har f.eks. dejlige minder fra ture til Thailand, Grækenland og storbyer som Paris, Amsterdam og Budapest.
Du kan se mere af Kurreholm nedenfor samt i galleriet i rullemenuen.